Historien bag Hallberg-Rassy
 

 

I dag er Hallberg Rassy ét værft, men sådan har det ikke altid været.
Oprindeligt var det 2 individuelle værfter, grundlagt af henholdsvis Harry Hallberg og Christoph Rassy.

 


P-28 bygget fra 1955-1973
(bygget i flere modeller)

Harry Hallberg startede allerede som 14-årig med at designe træbåde, hvilket han stort set gjorde pr. instinkt. I starten af 40'erne åbnede han sit eget værft i Kungsviken, på øen Orust, i Sverige.

Den første båd der blev seriebygget var Folkebåden. Også Kungskryssaren fik stor succes. Begge modeller er også bygget af andre værfter.

 

 


Rasmus 35 bygget fra 1967-1978
(kaldes i mange lande NAB 35)

Christoph Rassy kom oprindeligt fra Sydtyskland, men flyttede i 1962 til Sverige. Han var opvokset ved Starnberger Sø, hvor han i sin fritid byggede modelbåde. Senere blev han lærling på et lille værft der byggede træbåde. Interessen udviklede sig til finere og større både, og han besluttede sig for at flytte til Sverige, der med sin størrelse og farvandet omkring, måtte være selvskrevet til at være et land hvor der blev skabt store og fantastiske både. Fra Tyskland søgte han job ved flere værfter i Sverige, og blev ansat ved et værft i Nötesund. Ved siden af sit job byggede han både i sin fritid, sejlede dem til sejrer i kapsejladser, hvorefter han solgte dem.

Der gik ikke lang tid før Christoph Rassy ønskede at starte for sig selv. Samtidig var Harry Hallberg’s værft i Kungsviken blev for lille til dets produktion, og Hallberg byggede et nyt værft 10 km væk. Det gamle værft i Kungsviken købte Christoph Rassy, og startede sit eget.

 

 

 

Fra 1965 til 1972 var Harry Hallberg og Christoph Rassy konkurrenter. Men i 1972 gik Harry Hallberg på pension. Christoph Rassy havde samtidig behov for at udvide, og købte Hallberg værftet (Christoph Rassy og Harry Hallberg har på den måde aldrig været partnere!).

På dette tidspunkt blev der på Hallberg værftet bygget 4 modeller (Mistral 33, Mistress 32, P-28 og Misil 24) mens Christoph Rassy kun havde Rasmus 35. Navnet "Hallberg" var klart det mest kendte, og derfor kom værftet til at hedde Hallberg-Rassy.